Rigtig mange holder af en irish coffee. Og det er med god grund. En sød og fyldig kop kaffe, som er med et skud irsk whiskey og serveret med flødeskum – det kan man ikke meget andet end at holde af. Dertil er det en utrolig nem drink at lave, som passer perfekt til en aften; uanset om det er sommer eller vinter. De tider, hvor noget varmt at drikke er på sin plads. Lige her finder du en nem opskrift at lave, som dine smagsløg og gæster med garanti vil sætte enorm stor pris på.

 

Du skal bruge (til 4 drinks): 

 

  • 16 cl. irsk whiskey.
  • 8 cl. rørsukker- / farin-sirup (1 del vand til 1,5 del rørsukker og 0,5 del farin, kog det op)
  • 5 dl kaffe (gerne en god stempelkaffe)
  • En kvart liter piskefløde

 

Start med at lav din kaffe. Derefter bør du koge din sirup.

 

Pisk derefter din piskefløde i en skål.

 

Kom sirup, whiskey og kaffe i dine glas. Top op med din piskefløde og nyd din drink.